Jesper Nygård lægger an til en professionel bestyrelses-karriere

Den administrerende direktør i Realdania stopper til næste år. Der bliver dog tale om en flyvende udskiftning, hvor Nygård fastholder en række internationale bestyrelsesposter på vegne af den filantropiske forening.

Jesper Nygård (foto: Realdania)
"Jeg vil i ste­det bru­ge min vi­den og er­fa­rin­ger an­dre ste­der, for ek­sem­pel i be­sty­rel­ser i ind- og ud­land, og så får jeg sam­ti­dig mu­lig­hed for at trap­pe lidt ned på ar­bejds­fron­ten og få me­re tid på pri­vat-fron­ten," si­ger Jes­per Ny­gård (fo­to: Realdania)

Den filan­tro­pi­ske for­e­ning Re­al­da­nia skif­ter i lø­bet af 2025 ud på den øver­ste direktørpost.

Ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør Jes­per Ny­gård fra­træ­der sin stil­ling, når hans af­lø­ser er fun­det og ved­kom­men­de kan be­gyn­de i stillingen.

Det op­ly­ser Re­al­da­nia i en pressemeddelelse.

Jes­per Ny­gård har væ­ret en del le­del­sen i Re­al­da­nia fra be­gyn­del­sen, da for­e­nin­gen blev om­dan­net fra en re­al­kre­ditvirk­som­hed til en ren filan­tro­pisk for­e­ning. Først som be­sty­rel­ses­med­lem; fra 2009 som be­sty­rel­ses­for­mand; og fra au­gust 2013 som ad­mi­ni­stre­ren­de direktør.

Jes­per Ny­gård har truf­fet be­slut­nin­gen om et nyt ar­bejds­liv for blandt an­det at få me­re tid til fa­mi­li­en og til at få fle­re po­ster på bestyrelsespaletten.

”Det er et rig­tigt valg, men har na­tur­lig­vis ik­ke væ­ret et nemt valg. Jeg vil sav­ne mi­ne dyg­ti­ge kol­le­ger og al­le for­e­nin­gens sam­ar­bejds­part­ne­re rig­tig me­get. Sam­ti­dig glæ­der jeg mig og­så til at ta­ge hul på et an­der­le­des ar­bejds­liv, når jeg stop­per som ad­mi­ni­tre­ren­de di­rek­tør i lø­bet af 2025. På det tids­punkt har jeg sam­let set væ­ret ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør i næ­sten 30 år. Jeg vil i ste­det bru­ge min vi­den og er­fa­rin­ger an­dre ste­der, for ek­sem­pel i be­sty­rel­ser i ind- og ud­land, og så får jeg sam­ti­dig mu­lig­hed for at trap­pe lidt ned på ar­bejds­fron­ten og få me­re tid på pri­vat-fron­ten,” ud­ta­ler Jes­per Ny­gård i pressemeddelelsen.

Der bli­ver dog ta­le om en grad­vis over­gang, hvor Jes­per Ny­gård fast­hol­der en ræk­ke af de til­lidspo­ster han i dag be­klæ­der på veg­ne af Realdania.

”Jes­per Ny­gård vil i øv­rigt fort­sat bi­dra­ge i en ræk­ke ak­ti­vi­te­ter om­kring Re­al­da­nia,” frem­går det så­le­des af pressemeddelelsen.

Det be­ty­der, at han i nog­le år end­nu blandt an­det vil væ­re at fin­de i det øver­ste le­del­ses­or­gan for den pa­n­eu­ro­pæ­i­ske fonds­for­e­ning, Philea, hvor han i åre­nes løb fle­re gan­ge har haft plads i sty­rel­ses­rå­det. Bå­de før og ef­ter fu­sio­nen mel­lem EFC og DAFNE, hvor han selv spil­le­de en ak­tiv rolle.

Der­u­d­over vil Jes­per Ny­gård fort­sat re­præ­sen­te­re Re­al­da­nia i det glo­ba­le by­net­værk C40 og Local2030 Co­a­li­tion i FN-re­gi. Og i an­led­ning af Re­al­da­ni­as 25-års ju­bilæum i 2025, vil han des­u­den væ­re en­ga­ge­ret i en ræk­ke jubilæumsaktiviteter.

Dét er en over­gangs­ord­ning, som glæ­der Re­al­da­ni­as be­sty­rel­ses­for­mand Lars Krarup:

”Jes­per vil vir­ke­lig bli­ve sav­net. Jeg øn­sker ham alt det bed­ste i det nye ar­bejds­liv, og er utro­lig glad for, at vi fort­sat kan træk­ke på hans vi­den og kom­pe­ten­cer et styk­ke tid end­nu. På veg­ne af Re­al­da­ni­as be­sty­rel­se vil jeg ger­ne be­nyt­te an­led­nin­gen til at tak­ke Jes­per for en enorm ar­bejds­ind­sats og et vir­ke­lig be­ty­de­ligt en­ga­ge­ment i de sam­funds­dags­ord­ner, som vi med af­sæt i det byg­ge­de mil­jø har en­ga­ge­ret os i som for­e­ning. Jes­per ef­ter­la­der bå­de af­tryk og ind­tryk i de ting, han går ind i,” ud­ta­ler han.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Annoncespot_img

Skribent

Jakob Thomsen
Jakob Thomsen
Ansvarshavende redaktør for Fundats

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer